LivingLab

Printet form www.livinglab.dk Den 20. aug 2019

Solar Aktivhaus

Type:Enfamilieshus. Nybyg.
Opførelse:Sommer 2009
Beliggenhed:Klagenfurt, Østrig
Nettostørrelse:150 kvm
Bruttostørrelse:
Vindueskoncept:VELFAC Helo (Energi+ prototypekoncept)
Opvarmingsbehov:
Energiramme:0 kWh/kvm/år (energineutralt)

 

I Østrig (der jo ellers er Passivhus-princippernes højborg) er der i 2009 pludseligt skudt et Aktivhus frem. Det er VKR Holding, der med Solar Aktivhaus beviser, at aktivhuskonceptet også kan tilpasses lokale forhold, og altså anvendes ud over Danmarks grænser.  

Huset har udsigt til bjerge i naturskønne omgivelser, og beboerne nyder udsynet gennem prototypevindueskonceptet VELFAC Helo. Vindueskonceptet har automatisk solafskærmning og naturlig ventilation, og er med til at skabe det nødvendige solenergitilskud, der er brug for i det energineutrale hus. Som man kan se på billederne, er der store vinduesflader mod syd, hvilket optimerer solindtaget.

0,01 % af solens indstråling kan dække hele verdens energiforbrug, og fremtidens energirigtige byggeri kan drage stor nytte af denne viden. Det har man gjort i Solar Aktivhaus, hvor 37 m2 solceller, 24 m2 solfangere og solvarmepumper gør det muligt at dække energibehovet til opvarmning, varmt vand og elektricitet året rundt. Ved at lagre energien sikres det, at huset er køligt om sommeren og varmt om vinteren.

Huset blev indviet i september 2009, og indtil 2011 beboes huset af ansatte i SolarCap. Der skal nemlig foretages en række målinger til læring for projektdeltagerne. Herefter sættes huset til salg til ca. 333.000 Euro.

Læs mere om Solar Aktiv Haus på www.solar-aktivhaus.com